Min historie

For en god ordens skyld - her er min historie om hvordan PCOs kom ind i mit liv....mens vi venter på flere historier.

Jeg har taget p-piller siden jeg var 15 år gammel. Jeg har holdt et par pauser ind imellem. En af dem på ca. 6 mdr. - da fik jeg slet ingen menustration. Jeg tog ca. 5 kg på og havde store bylder på ryggen. Jeg gik selvfälgelig til lægen med min usle krop i håb om hjælp. Var klar til hvad som helst. Lægen sagde "begynd du bare at tage p-pille rigen min ven - det er ikke farligt og så skal du se, at din mens nok komme rigen". Naiv som jeg var hoppede jeg i med begge ben, farvel bylder, farvel 5 kg!! Jubi!

Da var jeg 21 år.....og ikke en bekymring i livet:)

I April 06 tænkte jeg at nu er det nok - jeg vil ikke tage p-piller mere, en fornemmelse i min krop gjorde at jeg sagde stop!

Nu skete der noget i min krop. Bylderne kom tilbage, de 5 kilo ligeså, men sammen med det kom en del uønskede hår. Men ingen mens. Efter at have haft bryster så store som vandmeloner, taget op til flere graviditets teste gik jeg endnu engang til lægen - nu i Sverige, hvor jeg bor.

Hun sagde med det samme at det nok var pco - men ville ikke spilde tidne med prøver eller undersøgelser (hun havde tjent sine 130 kr det koster at gå til lægen bare ved at kigge på mig) fair nok - specialist gynækolog here I come!!

Jeg var i mellemtiden i praktik i Danmark som spl. stud. på en mave/tarm kirurgisk afdeling mens jeg ventede på specialist tiden.

En nat vågnede jeg med stærke smerter i underlivet/maven. Jeg forsøgte at ignorere det, men vækkede til sidst min mor der fulgte efter mig til badeværelset hvor jeg besvimede og var bleg som et lig. Dramatik. Min kære mor fik ringet til vagtlægen der sendte mig til gynækologisk afdeling, afdelingen ved siden af mit praktik sted. Godt jeg ikke endte der tænkte jeg.

Efter 4 dage på sygehuset blev jeg udskrevet - sikken et held, jeg var ved at blive gal. Jeg beholdte min specialist tid i Sverige, og havde endnu engang fået af vide at det nok drejede sig om pco. Grunden til opholdet på gyn. var højst sandsynligt en infektion/sprunget ovarie cyste.

Endelig kom dagen da jeg skulle møde min speciaist - han var rar og positiv, men gav mig den endelige besked: DU HAR PCO......

Selvom jeg var klar over at det nok var den vej jeg var på vej ned af brød min verden sammen - han forsikrede mig dog om at han gerne ville hjælpe mig den dag jeg vil have børn. tak.

jeg gik hjem og læste alt jeg kunne komme i nærheden af og var über fortvivlet og klar til at ligge i sengen og prøve p åat lave børn lige til juleaften hvis det var et der skulle til. Selvom det ikke var vores plan. ØV, at jeg ikke kunne bestemme hvornår jeg vil have børn.

Efter at det hele har lagt sig lidt er jeg ikke helt så skruk mere - kommer det så kommer det - hvis ikke så går vi i behandling når jeg er færdig med skolen.

Jeg fandt information om den undersøgelse jeg skal igang med nu på www.pco-s.com og vidste med det samme at jeg ville med....

and the rest is history....