En historie - tak og held og lykke til dig

Hej Katrine.

Jeg vil her prøve, at fortælle lidt om min PCO. Jeg har valgt at tage min historie fra start, da jeg selv mener, at det var en ren tilfældighed, at jeg fandt ud af at jeg havde PCO - Der lå nemlig en helt anden årsag til grund for at jeg søgte læge. Det hele startede, da jeg var 23 år - jeg havde gennem 5 år haft stærke smerter når jeg var sammen med min kæreste og jeg begyndte pludselig at få celleforandringer, der udviklede sig hurtigt. Jeg stod på det tidspunkt og ventede på, at komme til undersøgelse ved den dygtigste gynækolog Knud Damsgaard på Holbæk sygehus pga mine smerter. Jeg havde ventet i 3 år på at få en tid på daværende tidspunkt. Tror mange ville tænke hvorfor jeg ikke bare tog en anden læge, men jeg havde prøvet samtlige læger i Nordjylland, hvor jeg bor, som alle sagde, at jeg ikke fejlede noget!! Endelig får jeg min tid hos Knud og jeg får taget DNA prøver og andre diverse prøver. Jeg skal komme til samtale 3 uger senere og få svar på disse. Jeg havde på fornemmelsen, at der var noget galt og ganske rigtigt. Svaret kommer og jeg får at vide at jeg har en højrisiko HPV virus som kan give underlivskræft. Allerede der flyver der mange tanker gennem mit hoved - om jeg nu kan få børn?, hvad hvis det udvikler sig til kræft osv. Heldigvis kunne min HPV virus måske behandles - og jeg opstartede i noget immunterapi med en creme der hedder Aldara. nu 1 år efter er jeg rask, jubii... Det betød at jeg havde influenzasymptomer i 3 måneder. Jeg besluttede, da at jeg ikke længere ville tage p-piller, da jeg havde en fornemmelse af at det var meget usundt for min krop. Jeg mærkede hurtigt en bedring, men begyndte at få meget uren hud og jeg fik ingen menstraution i 1/2 år. Jeg kontaktede Knud (som jeg altid kan ringe til) og sagde, at jeg var nervøs, fordi jeg ikke fik men menstraution efter jeg var stoppet med mine p-piller. Han ville gerne se mig og jeg fik taget nogle blodprøver - på daværende tidspunkt vidste jeg ikke, at det var med henblik på at se min horminstatus. Jeg havde en veninde som cirka 1/2 år forinden havde fået konstateret PCO og jeg tænkte ved mig selv, da hun fortalte det, at det var så skrækkeligt og tænk hvis det var en selv der måske ikke kunne få børn!!. Så kom svarene på mine blodprøver som viste et testeterontal på 3,14 - de andre hormoner var også meget forhøjet. jeg blev scannet og i mine æggestokke sad der blærer som på en snor. Altså havde jeg PCO og ville formentlig få svært ved at få børn. Jeg stod lige på det tidspunkt og skulle afslutte min uddannelse som sygeplejerske og var dybt frustereret over den situation jeg var endt i. Jeg troede jo at det var fuldstændig håbløst at få børn osv. Jeg kunne heller ikke få det hele til at passe med symptomerne - jeg har altid været meget slank og ikke en "typisk" PCO pige. Jeg tumlede meget med mange tanker, men begyndte bedre at forstå hvorfor jeg evig og altid var træt, i dårligt humør, let blev ked af det, havde uren hud og ikke mindst var totalt sukkernarkoman. Knud sagde, at han ikke var ekspert på PCO området, så han syntes, at jeg skulle blive henvist til Svend Lindenberg, der er specialist på området med PCO. Endvidere sørgede Knud for at jeg måtte ringe til en sygeplejerske på holbæk sygehus fertilitets afdeling og snakke med hende om at leve med PCO, da hun havde stor ekspertise på området. Det var rigtig godt at tale med en som vidste meget med kost og motuion. Jeg fik så min tid ved Lindenberg og vi talte lidt om børn, motion og kost og metformin. Han fortalte, at man tit så at ens PCO bedres når man fik metformin - jeg skulle derfor igennem nogle blodprøver samt en glukosebelastning for at se om jeg var insulinresistent. Det var jeg ikke, men fik metforminen alligevel. Jeg fik efter 1 måned på metformin menstration og min androgenstatus var stort set normaliseret på 3 mdr. Selvom jeg opstartede på metforminen havde jeg ingen ønske om at blive gravid på daværende tidspunkt, men syntes, at det var godt at komme igang med at forberede kroppen i god tid til at vi skulle igang med projekt baby.Noget af det sværeste ved at leve med PCO, syntes jeg er, at man skal holde sig fra de hurtige kulhydrater og dyrke meget motion. Jeg har aldtid redet og gør det stadig og går også rigtig mange skridt på arbejdet hver dag, men får slet ikke dyrket den motion jeg burde og har meget meget svært ved at undvære mit sukker og jeg ved at det kan blive afgørende for hvor svært/let det bliver at blive gravid. Men nu er tiden kommet hvor vi er gået igang med at forsøge at få et ekstra medlem af familien c",). Og jeg kan mærke at det motiverer mig rigtig meget til at gå udenom sukker og få dyrket mere motion, så lige nu går vi bare og håber på at der snart kommer to streger på testen.