Min første gæst i stuen...Helles historie

Tusind tak Helle fordi du vil dine din historie med os andre. Jeg håber på at der vil blive mindre af disse historier, med læger der ikke passer deres job ordentligt! Ved at råbe op og gøre folk opmærksomme på Pco/s kan det måske gøre en forskel for andre:

Helle:

Først vil jeg bare sige, at det er et super fantastisk stykke arbejde du gør! :) Ligesom dig, følte jeg mig utroligt alene, da jeg fik konstateret PCO! Her får du min historie:

Jeg havde småblødt i 4-5 dage midt i min cyklus i februar måned, da min læge besluttede at henvise mig til en gynækolog. Jeg kunne ikke få tid hos den gynækolog, jeg plejede at gå hos, så jeg fik i stedet tid hos en kvindelig gynækolog på Frederiksberg.

Hos gynækologen talte vi kort om, at jeg havde blødt i de 4-5 dage, og at jeg ikke havde været på p-piller siden december, da min kæreste og jeg ønskede at få børn. Hun besluttede sig for at scanne og skrabe mig, for at udelukke Klamydia og celleforandringer og samtidig se, om hun kunne se noget usædvanligt på scanningen.

Mens jeg ligger der med fødderne i "stigbøjlerne" og hun scanner mig, spørger hun mig, om jeg har hørt om sygdommen PCO. Det har jeg ikke, så hun peger på computerskærmen, hvor man kan se min ene æggestok, og fortæller mig, at alle de sorte huller (ligner det) er ægblærer/cyster, og at det kun er meningen, at jeg skal have 4-5 stks. i alt. På skærmen er der ca. 15.

Okay, siger jeg, og venter på at hun forklarer mig, hvad det betyder, at have den sygdom. Men hun siger intet. Jeg begynder at få hjertebanken, for jeg tænker at hendes tavshed må betyde, at det hun vil fortælle mig, er meget svært at få sagt, og jeg er derfor sikker på, at hun vil fortælle mig, at jeg ikke kan få børn. Hun beder mig om at tage bukserne på igen og sætte mig over ved hendes bord. Det gør jeg så, stadig med ekstrem hjertebanken, men hun siger stadig intet om PCO. Hun siger i stedet, at der lige går et øjeblik, for hun skal lige skrive et eller andet på de reagensglas med de prøver, hun har taget på mig. Her er jeg næsten grædefærdig og frustreret over, at hun ikke bare kan fortælle mig, hvad det er jeg fejler, og om jeg kan få børn eller ej!

Hun hiver en pjece frem og prøver at forklare mig sygdommen og symptomerne på den. Det er kun få af symptomerne, der passer på mig. Jeg er nemlig ikke overvægtig og har ikke anden kropsbehåring, end den der skal være der. Til gengæld har jeg altid haft meget uren hud, dog slet ikke i en så slem grad nu, som jeg havde i teenageårene, og til jeg fyldte et par og tyve år.

Hun fortæller mig, at jeg ikke kan komme i gang med en behandling, fordi man skal have boet sammen med sin kæreste i et år, mener jeg hun sagde. Vi havde boet sammen i over et år, men havde ikke adresse sammen, af personlige årsager. Desværre var det ikke godt nok. Desuden ville hun ikke gå i gang med at behandle mig, før jeg havde været af p-pillerne i minimum et halvt år.
Det sidste hun siger, da jeg går ud ad døren er, at jeg kun har 5 % chance for at blive gravid.
SLAM! Hun kunne ligeså godt have givet mig et knytnæveslag i hovedet! Jeg hulkede hele vejen ned til bilen og måtte sidde i 5 minutter og stortude, før jeg var i stand til at køre bil. Jeg ringede til kæresten, men han tog ikke sin telefon, da han var på vej til jobsamtale. Det hjalp selvfølgelig heller ikke på tuderiet, og jeg følte mig bare så alene. Jeg havde lånt mine forældres bil, og var derfor nødt til at køre hjem til dem, for at aflevere den igen. Heldigvis var de ikke hjemme, så jeg gik ind i deres stue, og der græd jeg højere og mere end jeg nogensinde har gjort det før.

Jeg besluttede mig for at gå på nettet for at læse om PCO, og så samtidig skrive en mail til min læge om hvad jeg havde fået at vide, og at jeg meget gerne ville til en samtale med ham hurtigst muligt.

Jeg fik en tid to dage efter og indtil da, læste og læste jeg på nettet om PCO. Der hvor jeg fik allermest hjælp, var på www.min-mave.dk, hvor jeg mødte en masse andre piger med PCO. Jo mere jeg læste om sygdommen og jo mere jeg talte med andre, som har samme sygdom, des mere rolig og fortrøstningsfuld blev jeg.

Min læge henviste mig til min "gamle" gynækolog, da jeg nægtede at gå hos hende på Frederiksberg, pga. hendes utroligt dårlige håndtering af situationen. Jeg har så været så heldig, at min gamle gynækolog (Claus Christoffersen) er specialiseret i fertilitetsbehandling og derfor ved alt om PCO.

Jeg er slet ikke i tvivl om længere, at jeg nok skal få børn før eller siden. Claus Christoffersen tog blodprøver på mig og kunne konstatere, at det kun er en mild form for PCO, jeg har. Jeg er nu i gang med Pergotime og zoneterapi, og i næste cyklus skal vi prøve insemination, hvis jeg ikke er blevet gravid i denne. :)